Hestens hundelignende forfædre: Som hesteinteresseret må man være lidt overbærende med den grimme lille Hyracotherium, den godt 50 mio. gamle hestestamform: Skulderhøjde på 25cm, almindelige pattedyrstænder, fire tæer på forbenene og tre på bagbenene med rester af endnu to tæer. Den var et slags hundelignende dyr med poter. Den levede  formodentlig af frugter og sprøde blade i Eocænperiodens udstrakte skovområder. Men den var tilpasset sine omgivelser og slægten eksisterede faktisk i 20 mio. år og de to former, der afløste Hyracotherium, nemlig Orohippus og Epihippus, adskilte sig mest fra den ved, at deres tænder var anderledes.

Hesten bliver græsæder:Den varme og skovrige Eocænperiode afløstes af en mere kølig og tør periode, hvor de nyudviklede græsser indtog de tørre områder. Perioden kaldes Oligocæn. De hestetyper, der overlevede ændringerne, havde dels udviklet tandsæt, der muliggjorde tygning af det seje græs, dels en bedre vægtfordeling på de tretåede forben, der gav større hastighed. Disse heste benævnes Mesohippus. Samtidig med at Mesohippus klarede sig godt, udspaltedes der en ny form, Miohippus fra den.

Hesten får en slags hov: Ud fra denne slægt opstod der i den følgende tidsperiode, Miocæn en række slægter som Hypohippus og Megahippus, der var udbredt også i Europa og Asien. Deres tænder viser, at de ikke var specielt velegnede til at æde græs. Men samtidig udvikledes der en ægte græsædertype, der blev til slægten Meryhippus med lange tandrødder, som kunne klare det seje græs. Ganske vist havde slægten tre tæer, men de støttede kun på den midterste tå, der var hovklædt.

De forskellige hestearter: For 10 millioner år siden var hesteslægterne overordentlig artsrige. Det drejede sig om en yderst varieret gruppe, der omfattede alt fra små skovlevende bladædere til relativt store entåede steppedyr, der var specialiseret i at æde græs. Et tankevækkende scenarie set i relation til vores ene overlevende hesteslægt.

Hesten bliver hest: Pliohippus, der er opstået i miocæn holder sig langt ind i den følgende Pliocæn-periode og anses for at være forfader til Dinohippus, en slægt med alle de moderne hestekarakterer. Denne slægt menes at være basis for udviklingen af Equus-slægten, der opstår i pliocæn for 4 mio. år siden og udvikler sig side om side med mange tretåede og entåede hestetyper. Men det var kun denne ene slægt, der overlevede de pleistocæne istider, den udviklede sig til den hest vi har i dag. Og selv om det er fristende at sige, at det er de bedste, der overlever, er de fleste moderne forskere af den opfattelse, at tilfældige hændelser i høj grad spiller ind, når det drejer sig om, hvilke arter, der overlever.

Hestens familie: Fra  Hyracotherium udvikledes der også zebraerne og æslerne.

Menneskets mening om hesten: Hesten er gennem tiden blevet opfattet som symbol på kraft og hurtighed. Den har frihedens, instinkternes og drifternes udtryk. Det er derfor intet under, at den af de fleste regnes som husdyret over alle andre husdyr.

*I forhold til sin størrelse er Shetlandsponyen verdens stærkeste hesterace.

*Højderekorden for spring med heste er 2,47 meter, det var vallakken Huaso, der sprang rekorden i 1949.

*Rekorden for længdespring for heste er 8, 40 meter.

*Den højeste hest nogensinde var shire-vallakken Sampson (England), den blev født i 1846, vejede 952,54 kg. Og var 219 cm høj.

 *Den ældste hest man kender til blev 62 år. Han Hed Old Billy og han blev født i 1760, han var trækhest.

 *Hesten kan lugte hvis vi er vrede eller bange.

*En Falabella Har kun 17 ryghvirvler (alm. heste har 18) og har også et par ribben mindre. Den bære sit føl i i næsten 13 måneder ( en alm. hest bære sit føl i 11 måneder) 

*En sund hest kan drikke op til 45 liter vand om dagen.

*Araberen er den ældste hesterace i verden.

*Den første internationale springkonkurrence blev afhold år 1900 i Paris.

*Verdens mindste hest var 35.5 cm høj og hed Little Pumpkin.

Hvad det forskellige hedder på en hest!!!!

Hestens alder

 For unge heste svare et menneskeår til ca. 3 ½ hesteår. Når hesten bliver ældre ændre det sig, så er et menneskeår det samme som 3 hesteår. En hest anses som gammel når den er 20, men mange 20årige heste er stadig i god form når de har den alder